Børneværelset

Besøg i den farverige jungle

plante

På Nørrebro, i en gammel andelsforening, er der en toplækker nyrenoveret lejlighed, hvor Johannes og Mie bor med deres to piger. Kaia på 3 år og Linea på snart et år. Pigerne deler værelse og billederne taler for sig selv. Der er tænkt over hver en detalje og man bliver helt glad indeni af at være på besøg. Mie er på barsel med Linea, som kravler rundt og er på opdagelse i de spændende ting under mit besøg. Allerhelst vil hun sutte på min rem til kameraet…så det fik hun lov til:). Jeg har spurgt Mie, om tanker, detaljer og bedste køb til værelset.

Hvilke stemning er du gået efter i værelset?

Jeg ville gerne skabe et rum der gav lyst til leg – gyngen startede egentligt projektet. Kan godt lide gynger, og tanken om en gynge indenfor er sjov. Derfra kom idéen til et træ på værelset – for ”gyngen” hænger ofte i et træ. Derfra tog det fart med flere træer – til natlamper (lyskæder), grønne hylder og glade / mange farver.

Hvor har du fundet inspiration til værelset/løsninger?

Der er meget at finde på nettet hvis man leder efter ”gynger på et børneværelse” og mange andre sjove løsninger til bl.a. køjesenge i et ”træ” på et værelse etc. Fantasien sætter grænsen – og det kan jeg godt lide!

Hvad ønsker du, at dit barn får ud af værelset?

Lyst til at lege – blive ”bombarderet” lidt med alle de farver og forskellige slags lys, der findes derinde. At det er et trygt og hyggeligt sted. Mange voksne har sagt, at de synes, det er hyggeligt at være inde på børneværelset – men det er svært at sætte en finger på, hvad det helt præcist er, som giver denne stemning – måske det ER træ’erne?

Hvad er de 3 bedste løsninger herind? – og hvorfor?

Gyngen med det store træ, fordi det ”fanger” øjet med det samme, når man kommer derind, og giver børn lyst til at tage gyngen i brug.

Potteplanteholderne i vinduet – en god måde at have planter i vinduet, uden at børnene kan vælte dem ned på gulvet eller over sig selv – også ELSKER jeg bare de små ”solcelle-lamper” i planterne, der lyser rummet op i sommernætterne, når de får ”hentet” nok sol i løbet af dagen.

IKEA boghylderne – det er set mange steder, men det giver altså bare et hurtigt overblik over, hvad man har af bøger, og det pynter så fint på en ellers kedelig hvid væg.

Hvad er dine 3 bedste køb? 

Sansegyngen – https://www.sansegynge.dk/

Solcellelamperne – https://www.lampeguru.dk/star-trading-solcelle-lamper-sommerfugl.html#aw_source=ps-291ec196-8c9d-42e2-bda8-003c669afb81

Boblerne til legoklodserne – http://www.eviggladshop.dk/shop/kuppel-paa-lager-191p.html

Leger dit barn på en anden måde end du havde håbet?

Gyngen får sin renæssance nu og da – det ”svinger”, hvor populær den er – det samme med legoklodserne i boblerne, bøgerne, puslespillene etc. Men der er efterhånden også meget forskelligt legetøj derinde. Det bedste legetøj er dog ofte det, som kan tage med i det rum, hvor Mor og/eller Far er.

flamingo i vindue
Her ses de fine solcellelamper.

børneværelse med bøger
Kaj Bojesen abe klar til at svinge sig i trækronerne eller gynge en tur i sansegyngen.

tremmeseng
Lilleper seng til Kaia.

reol

Opbevaring af legetøj er altid en udfordring – her ses en meget overskuelig og appetitlig opbevaring.

plante
Birketræ med plastik blade sat op på væggen.

Lego
Bobler til opbevaring.

elefant på seng

Bamserne skal også sove godt.

tremmeseng og reol med bøger
Lillesøster, Lineas hjørne.

på besøg
En god måde at skabe rum på i værelset.

tøjdyr

Hej hr. blæksprutte.

tøjdyr

Lene Bjerre bamse lampe.

flamingotøjdyr

bebs med lego
Linea valser rundt i værelset.

Tags:

Skriv et svar