At være selvstændig

Første indlæg på OHØJs blog

Tak fordi du tog tid til at kigge forbi OHØJs nye blog. Jeg har glædet mig meget til åbne dørene op.

Lidt baggrund for bloggen:

Et jysk købmandsgen har boet i mig siden, jeg var 4 år og fik mine første lommepenge. Jeg har altid vidst, at jeg skulle blive selvstændig en dag. Dog er jeg langt fra god til at prale og sige “se mig og mit brand”, så de sociale medier er stadig en overvindelse for mig og OHØJ. På bloggen deler jeg ud af alt det, som ikke står på instagram, webshoppen og facebook. Hvis jeg bliver for selvsmagende, så er det fordi jeg udfordrer min skyggeside, og øver mig i at være “lidt for meget” og ligeglad, hvad folk tænker om mig.

Foruden min store passion for at skabe ting, så elsker jeg at kigge på boliger og se, hvordan mennesker indretter sig. Der findes masser af boligblogge, men ikke så mange, som kun koncentrerer sig om børneværelset. Hver måned kommer der en reportage fra forskellige kreative børneværelser. Kontakt mig gerne, hvis jeg skal besøge dit barns værelse.

Da jeg var lille, viste Børnetime altid programmer fra fabrikker, hvor man så, hvordan fx flødebollen bliver fremstillet forklaret pædagogisk af en 6 årig. Jeg elskede det. I mine DIY håber jeg at kunne inspirere og give jer lyst til at smide telefonen og være kreativ. Man bliver glad i låget af at skabe ting.

FØLG MED  og del gerne – jeg lover det bliver godt!

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar