DIY

Mal hus på væggen

Hus og tremmeseng

Det er måske 5. gang, at jeg rykker rundt på drengenes værelse, men når de er så små, så ændrer deres sovemønstre virkelig. Endelig kan Aksel sove mere eller mindre igennem og derfor deler de nu værelse. De har fået hvert deres hjørne i værelset. Jeg har bygget en skibsagtig seng til Viggo og jeg synes også, at Aksel skulle have sit eget space, så han fik et hus på væggen.

Udfordringen var helt klart, at vi har savsmuldstapet på væggene, så jeg kunne ikke få 100 % skarpe linier, men det gik faktisk bedre end forventet.

Jeg nørdede lidt ideer på pinterest og fik tips og tricks af maleren i Silvan, og så ellers bare i gang. Det er fantastisk, hvordan maling kan skabe et værelse en anden rumfornemmelse.

VIGTIGT TIP: Når man har sat sit malertape op, så er det vigtigt, at man først maler med væggens oprindelige baggrundsfarve langs tapet. På den måde lukker man af, så den farvede maling ikke kryber ind under tapet.

Jeg brugte:

  • Malertape
  • Søgrøn maling fra sadolin
  • Hvid maling
  • Pensel

Nedenfor han I se billeder med beskrivelse på:

Mal hus på væggen

Lav huset med tapen. Evt tegn op inden, så det er nemmere at se, hvor tapen skal placeres.

Maling og pensel

Mal baggrundsfarven (her hvid) ved kanterne af tapen. Lad det tørre.

Profil

Så skal der males med den valgte farve. Jeg malede to gange over.

 Hus og tremmeseng

Aksels lille hus. God fornøjelse!!

Tags:

Skriv et svar