At være selvstændig

Min blog skal flytte..men hvorhen?

blog

Da jeg startede bloggen for 8 år siden, anede jeg ingenting om at bygge hjemmesider. Jeg havde fået anbefalet wordpress og begav mig ud i det at lave herdisandherdish.com. WordPress er ret simpelt, når man bevæger sig længere ind i det – det er lidt som et forhold der bare bliver bedre og bedre. MEN hvad ingen havde fortalt mig, var, at der er forskel på wordpress.com og wordpress.org.

Næste del bliver lidt teknisk for dig, som ikke overvejer at have en blog, hjemmeside mm.

Jeg valgte i sin tid wordpress.com, da det er simpelt og billigt, men nu har jeg tænkt mig at starte bloggen op igen og være seriøs omkring det, så er wordpress.org åbenbart svaret.  WordPress.com ejer og hoster din side og det er ikke muligt selv fx at tjene penge på affiliate links og reklamer.  Til gengæld er det billigt og sikkert, da de konstant opdaterer og passer på ens side. WordPress.org  er mere et system man kommer ned over den side, man ønsker. Dvs. først skal man købe et domæne og hosting. Herefter finder du et template (sidens design og opbygning), som understøtter wordpress.org. Det giver en masse frihed, hvor det er muligt at bestemme selv og installere alverdens plugin. Udfordringen ved dette, er at du selv står for sikkerheden, og valg af hosting er derfor vigtigt.  Det betyder nok desværre, at jeg skal flytte alt min indhold til en wordpress.org side og miste alle mine søgeresultater i google. De kommer selvfølgelig igen efter noget tid.

Jeg har været en del i kontakt med bloggersdelight for at finde ud af, hvad de kan tilbyde. Deres system er en blanding af wordpress.com og wordpress.org. Jeg købte en måned som plusblogger til 5o kr. for at se, hvordan deres system fungerer. For de 50 kr. får man hosting, support, et fint standard design og så figurerer man i deres oversigt over bloggere.  Til gengæld tillader man også, at der kommer reklamer på ens blog og dét kompromis er jeg ikke klar til endnu.

To be continued:)

 

Tags:

Skriv et svar