At være selvstændig

Slow hvad for noget fashion…?!

Da jeg var til en fødselsdag forleden og skulle forklare, hvad jeg arbejder med, så fortalte jeg om mit lille firma OHØJ og slyngede ordet slow fashion ud i samme sætning.  Forvirringen blev total hos ham fyren, jeg snakkede med. Jeg prøvede at forklare det på en simpel måde, og det så ud til, at han forstod

Slow fashion er et begreb, som særligt at kommet som en reaktion mod fast fashion industrien, som producerer hurtigt og billigt tøj, Jeg læste i en artikel, at der ville være tøj nok til de næste 10 år uden at vi skulle producere mere. Dvs tøj, som er gemt på lagere, og ikke kan sælges. Derimod gør slow fashion en dyd ud af at producere bæredygtigt tøj, som typisk er produceret lokalt og hvor kvaliteten og holdbarhed er i fokus. Det betyder, at man ikke har så meget på lager, men producerer undervejs, når der er efterspørgsel.

Som designer skærer man en masse mellemled af, som gør processen fra idé til produkt meget nemmere, samtidig med at det har en ressourcebesparende og miljømæssige fordel for den gode moderjord.  Udfordringen med slow fashion er selvfølglig, at prisen bliver nødt til at være dyrere end konventionelle brands, men her er ideen selvfølglig, at man så køber en kvalitetsgenstand, som man kan have i mange år.

Jeg har med stor beundring fulgt dette nye slow fashion brand i København, som har fundet på et genialt koncept.  “Little RWD studio” designer og syr kvalitetstrøjer, hvor man kan få skrevet sit barns navn på trøjen. På den måde er der 0 % spild, for trøjen bliver først syet når der er en bestilling. Tjek det ud her .

Jeg håber på, at vi kommer til at se mange flere brands, som vælger at gå denne vej i fremtiden.

 

Tags:

Skriv et svar